top of page
Søg
Forfatters billedeStineCarlsen

Brownie

Her er klassikeren, som aldrig slår fejl. Denne brownie er et hit ved både børn og voksne. Jeg har ofte brugt denne opskrift til dessert med vanilleis og friske bær eller halvkugler med bærmousse. Den har også reddet en del “tager-du-lige-kage-med”-arrangementer, da den er virkelig hurtig at bage og faktisk smager bedre dagen efter, den er bagt. Og sidst men ikke mindst er kagen til at skære ud til figurkager til børnefødselsdage - her har den igennem de sidste par år blandt andet været forklædt som Ninjago, Minnie Mousse og Elsa.




Brownie

100 g smør

100 g mørk chokolade 70%

2 æg

300 g sukker

100 g mel

3 spsk kakao

1 tsk vanillesukker

lidt salt

50 g blendede hasselnødder


Smelt smør og chokolade og lad det køle af. Pisk æg, sukker og vanillesukker luftigt. Sigt mel, kakao og salt i dejen sammen med den afkølede smør- og chokoladeblanding. Vend til sidst de blendede hasselnødder i dejen. Hæld dejen i en smurt bageform. Bag i 30 min. ved 170 grader (alm. varme). Det er vigtigt, at brownien ikke får for meget.

2.267 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle

1 комментарий


nbbentzen
11 авг. 2019 г.

Den må prøves!😍 Har du en opskrift på den mousse, du bruger som topping?

Лайк
bottom of page