top of page
Søg
  • Forfatters billedeStineCarlsen

Mælkesnitter

Hvis man virkelig vil score point ved sine børn, skal man prøve denne opskrift på mælkesnitter. De minder meget om de mælkesnitter, man kan købe, men er samtidig så meget bedre. De tynde kakaobunde og den bløde mælkecreme passer perfekt sammen. Jeg dyppede nogle af snitterne i karamelchokolade og dryssede med havsalt.



Kakaobunde

3 æg

150 g sukker

1 tsk vanillesukker

50 g smeltet smør

1/2 dl mælk

50 g kakaopulver

120 g mel

Lidt salt


Pisk sukker, vanillesukker og æg luftigt. Tilsæt det smeltede smør og mælk. Vend til sidst kakaopulver, mel og salt i dejen. Kom dejen i en firkantet form (ca. 30x40cm) og bag bunden i 10 min. ved 220 grader varmluft.


Mælkecreme

200 g flødeost

1 spsk flydende honning

50 g flormelis

2 tsk vanillesukker

2,5 dl piskefløde

Evt. lidt citronsaft (jeg synes, det smager godt deri, men mine børn vil helst have uden)

Evt. lidt salt


Pisk flødeost, honning, flormelis og vanillesukker sammen. Pisk i en anden skål fløden til blødt skum. Vend flødeskummet i flødeostblandingen. Smag evt. til med citron og en smule salt.


Når kakaobunden er helt afkølet, deles den i to. Kom mælkecremen på den ene bund og læg den anden over. Lad kagen stå på køl i en times tid og gerne mere. Herefter kan den skæres i snitter.


Jeg dyppede den ene ende af snitterne i 100 g Gold Chokolade (karamelchokolade) og dryssede med lidt havsalt. Kan forestille mig, at det også vil være lækkert med 70% mørk chokolade. Derefter kom snitterne i fryseren i et par timer og blev lidt som is-sandwich.



500 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kajkager

Julekage

bottom of page