Søg
  • StineCarlsen

Påskekaniner

Disse cupcakes er en perfekt mulighed for at hyggebage noget sammen med sine børn i påsken. De er super nemme at lave, så alle kan være med. Og smagene kan varieres. Jeg har brugt hindbær og lakrids, da jeg synes det passer så godt til de små kaniner.


Cupcakes (ca. 15 stk)

4 æg

250 g sukker

100 g smør

250 g hvedemel

2 tsk bagepulver

200 g hvid chokolade

1 spsk lakridspulver (kan udelades)

200 g hindbær


Pisk æg og sukker luftigt. Han chokoladen. Smelt smørret og halvdelen af den hvide chokolade. Det gør ikke noget, hvis det ser lidt mærkeligt ud. Bland mel og bagepulver og sigt det i dejen. Tilsæt smør/chokoladeblandingen. Vend resten af den hakkede chokolade i dejen sammen med lakridspulver og hindbær. Fordel dejen i muffinsforme - fyld kun formene til lidt over midten. Bag ved 180 g i 25 min.


Frosting

150 g smør

500 g flormelis

1/2 dl hindbærsaft (eller 1 tsk essens)

1 tsk lakridspulver (kan udelades)


Bland stuetempereret smør og flormelis så godt sammen, som det kan lade sig gøre. Varm hindbærsaften og tilsæt. Rør godt rundt til frostingen er cremet og ensartet. Tilsæt lakrids, hvis du ønsker. Kom frostingen i en sprøjtepose og sprøjt det på cupcakes'ne, så der stikker ca. 1 cm over kanten af formen.


Pynt

200 g kokos

30 skumfiduser

Lyserødt krymmel i små kugler

Lyserøde krymmelkugler til næse (eller fondant)

Sorte krymmelkugler til øjne (eller fondant)


Kom kokos i en skål og vend cupcakes'ne i kokos, så det dækker frostingen.

Lav nu ørerne ved at klippe skumfiduserne over på skrå og dyp den klistrede del i de lyserøde krymmelkugler (de små).


Sæt ørerne på kagerne - hvis de ikke vil blive der, kan man sætte en tandstik i ørerne og stikke dem i kagen. Lav nu øjne og næse med de større krymmelkugler eller fondant.


141 visninger

© 2018 by StineCarlsen